Åben Damedag i Hals Golf Klub

0
Damerne nød en stor buffet efter turneringen. Privatfoto
Tirsdag 28. august blev Åben Damedag i Hals Golf Klub afholdt for 10. år i træk. 136 veloplagte damer mødte op på dagen, som startede med et fælles morgenbord. Ved hver kuvert lå gaver, et lille hånklæde med logo, sponseret af Åben Damedag, en gave fra Gosh og en pose med forskellige gode ting fra bl.a. Louis Nielsen. Som tidligere år blev sangen “Blæsten går frisk” sunget, og der blev orienteret om dagens program.

Klokken 9 blev turneringen startet med 2 x hornlyd. I anledning af jubilæet var flaget på alle 18 greens skiftet ud med dannebrogsflag syet af tre af udvalgsmedlemmerne.

Der kom lidt regn på runden, men det kunne ikke ødelægge humøret hos deltagerne.

Da spillerne havde fået det lidt våde tøj af og kom ind i klubhuset, stod der en velkomstdrink klar, og på de flot dækkede borde var en lækker forret parat til de sultne spillere.

I pausen efter forretten blev der uddelt præmier for birdies, tættest på flaget og tættest på stregen. Derefter kunne spillerne gå ombord i buffeten og få sulten stillet. Spisningen blev afsluttet med kaffe og islagkage. I dagens anledning var der præmier til alle, og det flotte præmiebord vakte stor begejstring.

Resultatet af turneringen:

Nr. 1 i A-rækken: Simone Videsen og Marie Louise Maarup fra Rold Skov Golfklub med 41 points

Nr. 2 i A-rækken: Merete Høgh Jensen og Inger Kragelund også Rold Skov Golfklub med 40 points

Nr. 3 i A-rækken: Tine Mortensen og Susanne Brøndum Christensen fra Hals Golf Klub med 39 points

Nr. 1 i B-rækken: Sonja Ahrenst og Gerda Nielsen fra Hals Golf Klub med 42 points

Nr. 2 i B-rækken: Anne-Marie Drastrup og Karen Marie Djernes fra Rold Skov Golfklub med 41 points

Nr. 3 i B-rækken: Bodil Busk og Joan V. Møller fra Hals Golf Klub med 38 points

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close