70’er nostalgi i AKKC

0
Suzi Quatro er efterhånden blevet 67 år
Der er lagt op til fællessang og 70’er nostalgi i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fredag 29. september, når to af 70’ernes musiklegender, rocksangerinden Suzi Quatro og bandet The Rubettes, giver fælles koncert, der indeholder alle deres kendte 70’er hits.

Suzi Quatro var en af 70’ernes helt store rocksangerinder og står bag hits som Can the Can, 48 Crash, Too Big, Devil Gate Drive, Daytona Demon, The Wild One, She’s in Love With You, Mama’s Boy, If You Can’t Give Me Love og mange, mange flere. Hun lå i toppen af hitlisterne gang på gang, fra hun fik sit første gennembrud i 1973 med hittet Can the Can, der solgte over 2,5 mio. plader verden over.

I dag har den populære rocksangerinde solgt mere end 55 mio. plader på verdensplan. På trods af sine 67 år er hun stadig den frække, powerfulde og fangende rockgudinde, som fansene blev forelskede sig i for årtier siden. Om sin egen musikkarriere er hun kendt for at have følgende holdning: “Jeg går på pension, når jeg går på scenen og ryster røven, og der er komplet stilhed.”. I 2014 kunne hun fejre 50 års jubilæum som kunstner, og anmeldere kalder hende for forfriskende ungdommelig, da den sexede dame stadig står på scenen med god energi iklædt læder fra top til tå.

Ved siden af at give koncerter verden over, er hun blandt andet kendt for at have stået på scenen på Londons West End som Annie Oakley i musicalen Annie Get Your Gun, at have spillet med i flere tv-serier og som radiovært på BBC Radio 2.

Bandet med Sugar Baby Love De fleste, der gennemlevede 70’erne, kender med stor sandsynlighed hittet Sugar Baby Love med The Rubettes fra 1974. Hittet lå nummer 1 i hele fire uger, da det udkom, og det blev solgt i mere end 3 mio. eksemplarer over hele verden. Det engelske popband The Rubettes blev dannet i 1973, og de blev hurtigt kendte for deres fremtoning på scenen i hvide jakkesæt og stofkasketter.

Bill Hurd, der er frontfigur i The Rubettes, har tidligere spillet med i Suzi Quatros band, og spillede blandt andet også med på hendes hits Stumblin’ In og She’s in Love With You i 70’erne. Det bliver derfor ikke ukendt for de to 70’er legender at drage til Aalborg sammen og give en stemningsfuld og nostalgisk koncert med alle deres største hits.

Billetter til koncerten med Suzi Quatro og The Rubettes i Aalborghallen fredag 29. september 2017 kl. 20 er i salg

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close