10.000 øl skifter ejer

0
John Andersen (tv) lykønsker Hjernesagens lokalformand Bruno Christiansen, og det øvrige team af frivillige, med donationen, og tak for indsatsen med at få donationen ekspederet til Spanien.
Hjernesagen Aalborg har fået doneret de mange øl, som nu skal på museum i Spanien

Man kunne måske tro, at Hjernesagen i Aalborg nu skal til at feste på livet løs eller drikke sig fra sans og samling. Men samlingen med over 10.000 gamle øl, som er doneret af Kulturhuset & Skulpturparken Blokhus skal nu have et nyt fast hjem hos Europas største øl-museum Reqonqvista i Spanien.

– Direktør John Andersen, Kulturhuset & Skulpturparken Blokhus, investerede for snart fire år siden i en kæmpe ølsamling med over 10.000 øl – indsamlet igennem 40 år af nu afdøde Claus Nielsen, Visse, og som oprindeligt var planlagt skulle have været udstillet i Kulturhuset & Skulpturparken i Blokhus.

– Beklageligvis var det os ikke været muligt at finde egnet plads i Blokhus til at udstille den store og enestående samling, da der hos os er fyldt op med alle mulige andre aktiviteter som fester og selskaber, stor skulpturudstilling samt julemarked mv., oplyser John Andersen, og fortsætter:

– Vi havde et udmærket lager til samlingen på Lufthavnsvej i Nørresundby, men da vores ejendom der af Bane Danmark blev eksproprieret til brug for den nye jernbane til lufthavnen, besluttede vi – med stort vemod – at sælge hel Øl-samlingen igen. Det gik dog først lidt trægt med salget til andre danske øl-samlere, så vi besluttede at donere hele molevitten til velgørende formål, og det blev så til vores gode venner i Hjernesagen Aalborg.

Hos Hjernesagen indvilgede lokalformand Bruno Christiansen i at modtage donationen og selv gøre en indsats for at få samlingen bedst muligt videresolgt, så man i stedet for en masse gammel øl kunne få kontanter i kassen til foreningens velgørende arbejde indenfor både forebyggelse, støtte og rådgivning af ramte og disses pårørende indenfor hjerneskadeområdet.

– Øl-samlingen blev dog hurtigt videresolgt til Antonio Rey Ruiz, ejeren af Europas største øl-museum “Reqonqvista” i Valdemorillo ved Madrid i Spanien. Et team af frivillige gode folk fra Hjernesagen, med lokalformand Bruno Christiansen i spidsen, fik derfor hurtigt pakket den store øl-samling sammen og fyldt på 11 store paller, så de nu er klar til lastbilstransporten til den store udstilling i Madrid.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close